I GALLERIET

KERAMIKFESTIVAL ONSDAG D. 8. JULI

Igen i år fejrer vi selvfølgelig Keramikfestivalen på Bruuns Hjørne. Dagen byder på keramikudstillinger samt café og musik i baggården.

Udstilling i Fællesgalleriet Gerda Østergaard
En af husets keramikere, Gerda Østergaard, har holdt flyttedag og er flyttet ind i et mindre værksted i bygningens forhus. Her deler hun nu udstillingsrum med billedkunstner Fu Deng. I forbindelse med Keramikfestivalen har Gerda også indtaget Fællesgalleriet, hvor hun blandt andet udstiller sine store krukker og fade. Naturen, havet og himlen er inspirationskilderne bag hendes værker, som afspejler landskabets farver og stemninger.

Udstilling i Lene Hansen og Nelly Gaskins Galleri
Keramiker Lene Hansen udstiller sine ikoniske store krukker, hvor hun med en særlig drejeteknik og glasering på mesterlig vis skaber sine unikke værker.
Nelly Gaskin keramiker udstiller krukker, vaser og skulpturer, hvor hendes finurlige streg kendetegner både keramikken og dekorationerne. Udtrykket er altid lyst og legende, og næsehorn og høns optræder ofte side om side i et evigt venskab.

Café og musik i baggården
I vores hyggelige baggård vil der være mulighed for at købe kaffe, kage og sandwich i pop-up-caféen, hvor alt naturligvis serveres på keramik fremstillet af keramikerne på Bruuns Hjørne.

Musik mellem kl. 13.00 og 16.00
I løbet af eftermiddagen underholder og jammer Dagens Bluegrass-Husorkester på akustiske instrumenter med rolige rytmer og livsglad musik.
Orkestret består af tre rutinerede musikere:
Michael Borup– bas og vocal
Jens Falck – violin, guitar og vocal
Tommy Sloth – dobro og vocal

Der vil også være mulighed for at møde de øvrige kunstnere på Bruuns Hjørne – Felicia van Os (fiberart), Dorthe Harbo Andersen og Fu Deng (billedkunst) – i det omfang, de er til stede, og deres arbejde i værkstederne giver mulighed for det.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en inspirerende dag med keramik, musik og hyggeligt samvær på Bruuns Hjørne.

VÆRKSTEDER OG BUTIK

Nelly Gaskin og Lene Hansen
Vi har permanent udstilling af vores eget design og passion for Raku keramik. Butikken er åben torsdag – fredag 11-17 lørdag 10-13 og efter aftale. 

rakuginer.dk

Nelly Gaskin +45 50913377
nellygaskin.dk

Lene Hansen +45 22145013
Keramiker.dk

Gerda Østergaard

Gerda beskæftiger sig med både udsmukning i diverse byrum, større og mindre skulpturer og brugskunst.

ceramicartist.dk

Felicia van Os

Billedkunstner som arbejder fra et konceptuelt og intuitivt synspunkt i installationskunst og fiber art, gennem brug af tekstil, fletning, tegning, maleri og mixed media.

feliciavanos.com

instagram: @vanos_felicia

Dorthe Harbo Andersen

Dorthe arbejder med olie, akryl, kul, papirklip, gibs og træ. Med sin baggrund som arkitekt skaber hun  værker til særlige anledninger, steder og rum med et uhøjtideligt og humoristisk tvist. Hun bliver altid inspireret af modsætninger og spændinger i rum, materialer, farver og former.

harbobyplan@gmail.com

Fu Deng

Portrætter, landskaber og stilleben i oliefarve

Fu Dengs malerier kombinerer traditionelle kinesiske maleteknikker med oliemaling. Malerierne indeholder ofte ambivalente elementer, der giver beskueren en kompleks oplevelse. Samtidig gør de realistiske teknikker dem både fortællende og autentiske.

Instagram: fudenggjero