Det kreative hjørne i Skælskør


Fra bageri til et hjørne i kunstens verden

Ovnene brænder stadig på Bruuns Hjørne, men det er ikke længere rugbrød og thebirkes der dufter af i det gamle bageri. Nu er der keramik i ovnene, men passionen for godt håndværk lever videre på Bruuns Hjørne. 

I 2011 rykkede Nelly Gaskin og Lene Hansen som de to første kunsthåndværkere ind i det gamle bageri Bruuns Hjørne med støtte fra Kunstnerlavet KIT. Siden er også keramikeren Gerda Østergaard kommet til i baggården på Bruuns Hjørne og i 2018 og 2019 tilstødte smykkedesigner Annemie Magdaleen det kreative værkstedfælleskab og VanOs der har studeret kunst og design i Paris og USA. Bruuns Hjørne har igennem tiden også været vært for glaskunstner Ditte Hvas og skulptør Anne Thornsleth. 

 

Lisbet Funck & Peter Olavsgaard

Fondsstiftere

I 2019 fik det kunstneriske miljø i Skælskør og i særdeleshed kunstnerne på Bruuns Hjørne en ekstraordinær gave. De hidtidige ejere af bygningerne, stiftede Fonden Bruuns Hjørne og overdrog samtidig bygningerne til Fonden. Bygningerne har tidligere dannet rammerne om Lisbet Funck og Peter Olavsgaard’s lægeklinik.

På den måde er kunst, kreativitet og fællesskabet i de unikke lokaler blevet fremtidsikret, til glæde for byens borgere og besøgende.

Bruuns Hjørne – et helt specielt hus

Bruuns Hjørne på hjørnet af Vestergade og Gammeltorv er et helt specielt hus. Det blev bygget tilbage i 1934 af bagermester Gustav Thuesen Bruun. Han var en grundig mand, der ikke bare fik revet alle de gamle bygninger på stedet ned, nej, han holdt også lukket i et helt år, mens byggeriet stod på.

Bruuns Hjørne er bygget i funkisstil, og der er ingen tvivl om, at bygningen vakte opsigt i 1934. Den var anderledes, og der var tradition for, at funkisbygninger blev malet i pang-farver, så det har Bruuns Hjørne med bageri og café også været. Under sandblæsningen af facaden fornylig er der således også dukket både en nærmest orangerød farve, men også en ir-grøn farve frem. I dag er huset malet grønt ud mod vejen og gult bagtil.

Bruuns Hjørne var bageri frem til 1978, hvor lægerne Funck og Olavsgaard indrettede stedet til lægeklinik. Lægeklinikken blev i 2000 fortsat af lægerne Holmegård og Dueholm, der senere rykkede ind i det nye lægecenter. I nogle år var der så køreskole, advokatkontor og lidt udstilling i lokalerne, inden Peter Olavsgaard gennemrenoverede stedet, og i dag er det hjemsted for kunsthåndværkere og keramikere.

Husets historie 

Den 24 maj 1852 lød by trommen i Skælskørs gader og politi konstabel Ringling bragte den nyhed til borgerskabets kundskab, at der bemeldte dag var grundlagt et nyt bageri i byen og at dets indehaver Georg Johan Bruun anbefalede sin forretning til de ærede medborger.  
Den gamle ejendom, som var beliggende på torvet overfor rådhuset og kirken havde den unge bagermester købt af hattemager Eickhoff.
Grundlæggeren af Bruuns Hjørne var en fremsynet mand som averterede med sine specialiteter i byens aviser, hvad der dengang var noget ganske særegent, men forretningen blomstrede.
På markedsdage og ved andre særlige lejligheder var der liv og røre i den gamle forretning der lige fra starten havde spiritus og gæstgiveri-bevilling, på sådanne aftener blev der danset i den gamle balsal og ingen tænkte på at bryde op før den lyse morgen.
I året 1890 døde Georg Johan Bruun og sønnen Gustav Conrad Thuesen Bruun overtog forretningen, han blev også inden for sit fag en kendt mand og valgt til bestyrelsen i Sorø Amts bager og konditorforening samt andre tillidsposter.
I året 1924 dør Gustav Conrad Thuesen Bruun, men hans kone og med deres søn Gustav Thuesen Bruun som bestyrer forsætter driften indtil 1931 hvor han overtager forretningen og således er 3 generation på plads i Bruuns Hjørne.
I 1934 bliver den gamle forretning revet ned og et nyt Bruuns Hjørne opstår, nu lidt længere mod vest ud på Gammeltorv.
Brunns Hjørne består som bager og konditorforretning frem til først i 1980erne og i 1982 starter der bogtrykkeri i de gamle lokaler.





Kontakt os

Bruuns Hjørne
Gammeltorv 2A  
4230 Skælskør
Danmark

+45 50913377
Bruunshjorne@gmail.com
CVR: 40577084



Åbningstider

Torsdag kl. 11-17
Fredag kl. 11-17 
Lørdag kl. 10-13

gratis parkering 


Bliv opdateret

Kunstnerne Bruuns Hjørne